Indhold:
1. Feriefotos
2. Undgå "grynede" billeder
3. Styr skarpheden med blænde og zoom
4. Styr bevægelser med lukketiden
5. Få kontrol med udløseren halvt nede
6. Optisk zoom kontra digital zoom
7. Store næser med vidvinkel
8. Rigtige farver med rigtig hvidbalance
9. Gå tæt på - også med kompaktkamera
10. Fyrværkeri
11. Om røde øjne
12. Giv billedfilerne sigende navne
13. Hvorfor større sensor er bedre
14. Tag billederne i den rigtige størrelse
15. JPEG, RAW eller PNG - hvad skal jeg vælge ?
16. Undgå problemer med dit hukommelseskort 

17. Importer og organiser dine billeder med Windows Stifinder

18. Tip til fotografering af konfirmander

1. Feriefotos

a. Tag rigeligt med billeder.
Mange fotograferer stadig med et digitalkamera som om der var film i - og sparer  derfor  på skuddene. Tag nu rigeligt - det koster ikke ekstra. Tag flere billeder af samme situation - det bliver sjældent perfekt i første forsøg.

b. Husk ekstra kort og laderen.
Tager du mange billeder er der måske ikke plads nok i kameraets hukommelse eller på et enkelt hukommelseskort. Overvej om du har brug for et ekstra kort.
Husk også laderen. Måske er du vandt til at kameraet klarer sig i ugevis på en opladning, når du bruger det hjemme. Men hvis du på en ferie skal tage nogle hundrede billeder, og også bruge strøm på at se dem igennem og vise dem til resten af familien - så tømmes batteriet hurtigt.

c. Skyd fra forskellige vinkler.
Sørg for at varierer dine billeder - så bliver det meget mere spændende at se på.
Tænk i at der både er overbliksbilleder, hvor man kan se hele situationen - og billeder af detaljer tættere på. Et simpelt eksempel kunne være at der både er et billede af hele den spændende restaurant I spiser på - og så det traditionelle, hvor I sidder ved bordet - og endelig at nærbillede af maden. Mange glemmer overbliksbilleder og detaljer - og så er det sværere at fortælle historien bagefter.
Så tag billeder oppe fra, nede fra, langt fra og tæt på.
Prøv også nogle helt skæve vinkler ind i mellem - dur det ikke er det jo bare at slette - men måske er det her, du får de sjoveste billeder.

d. Undervejs
Det kan være en god idé hver aften lige at kigge dagens billeder igennem og slette dem der helt åbenlyst er fejlskud. På den måde får du mere plads på kortet.
Det kan være ofte svært at vurderer skarphed på kameraets skærm - så er du i tvivl, så vent med at slette til du ser dem hjemme på computeren.

e. Hjemme igen
Læg billederne over på computeren og tøm kameraet eller kortet, så du er klar til nye optagelser. Læg dem i en mappe, som du giver et logisk navn og dato, så de er til at finde igen.
Se billederne igennem og slet dem der ikke duer - vær lidt hård. Er der billeder du allerede nu synes er lidt kedelige - så er de det helt sikker også om et halvt år.
Er du ikke så hård til at slette, eller har andre grunde til fx at ville gemme mange billeder af den samme situation - så lav evt. 2 mapper. En med alle de bedste billeder som du vil vise frem - og så en undermappe til resten. Så undgår du at moster Oda falder i søvn, når du viser hende billederne fra ferien.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

2. Undgå "grynede" billeder

Ved en bestemt mængde lys, er der en helt bestemt kombination af lukkertid, blændeåbning og indstilling af lysfølsomheden (ISO) for kameraets billedsensor - som giver et korrekt belyst billede.
De næste 3 tips vil handle om de 3 indstillinger. Først ISO.

Med mindre du indstiller på "manuel" - så vil så vil kameraet forsøge at beregne den mest hensigtsmæssige kombination - i den givne situation - og det lykkes også tit.
Men når der kun er lidt lys vil man ofte få meget "grynede" billeder. Dette tip vil hjælpe dig med selv at bestemme, om billederne skal blive grynede eller ej.

Først lige kort om de 3 indstillinger.
Det vil også være nyttig læsning for at få gavn af de kommende tips.

Lukketiden angiver, hvor længe kameraet slipper lys ind på billedsensoren, når der trykkes på udløseren. Er det meget lyst behøver der kun være åbent i kort tid, for der kommer lys nok ind - måske 1/4000 del sekund. Er det et skumringsbillede skal der være åbent længere tid - måske 2 sekunder.

Blænden - angiver et tal for, hvor meget lys kameraet slipper ind - hvor stor en åbning der laves i objektivet. En stor åbning fx. blænde 4.5 lukker meget lys ind, mens en lille åbning fx. blænde 22 - lukker lidt lys ind.
Lille åbning i lang tid giver samme mængde lys som stor åbning i kort tid.
Man kan lave en sammenligning til en vandhane. Hvis vi forestiller os der skal præcis 1 liter vand til et perfekt billede, så er det lige meget om du åbner lidt for hanen i lang tid eller meget for hanen i kort tid - når der er kommet præcis 1 liter lukker du, og billedet er perfekt. I kameraet lukker vi blot lys ind i stedet.
Hvilken indflydelse kort og lang tid samt stor og lille blændeåbning ellers har på billedet, kommer jeg tilbage til i de næste tips.

ISO indstillingen angiver som nævnt, hvor følsom sensoren er for lys. Lav ISO fx. 100 betyder lav lysfølsomhed = der skal meget lys til at danne et godt billede.
Høj ISO - fx. 6400 - betyder høj følsomhed = der skal kun lidt lys til at danne et billede.
Hvorfor så ikke bare altid indstille på høj ISO ? Fordi høj ISO er snyd.
Sagt lidt forenklet - når der er for lidt lys må kameraet selv til at beregne, hvordan billedet ser ud - og det går ikke altid så godt - og så bliver billedet grumset.
Jo dyrere et kamera er, jo bedre en sensor sidder der typisk i det - og jo bedre er det så også typisk til at tage pæne billeder ved svag belysning.
Men der vil altid være forskel på billeder taget med lav og høj ISO.

På automatik vægter kameraet hele tiden disse 3 faktorer. Kameraet vil prøve at undgå langsomme lukketider, så billederne ikke bliver rystede. Det vil prøve at undgå høj ISO for at undgå grynede billeder - og endelig vil det prøve at undgå store blændeåbninger fordi det giver lille dybdeskarphed i billedet.

Og så til dagens tip..
Mange kameraer har flere varianter af en "automatik" indstilling / Program.
På mit kamera hedder den ene "AUTO"  og den anden "P". Hvad de hedder på dit kamera må du tjekke i manualen. Måske kan du - der hvor du indstiller ISO - vælge en "AUTO ISO".

Hvis jeg bruger "AUTO" så bestemmer kameraet ALT - bl.a. blænde og lukketid - men også ISO. Hvis jeg vælger "P" så styrer kameraet blænde og lukketid - men jeg vælger ISO. Når jeg har kameraet på automatik, vælger jeg altid "P" og sætter ISO på en lav indstilling - 100 eller 200. Så bliver jeg nemlig ikke overrasket over at få grynede billeder - så kan jeg selv vælge det - eller måske vælge en anden løsning.
 

 
Klik på billedet for at se en bedre version

I aftes kl. 21.30 tog jeg disse 2 billeder af en krukke på vores terrasse. Der var ikke meget lys tilbage på det tidspunkt - så farverne bliver heller ikke så pæne.

Billedet til højre er taget på "AUTO" - og kameraet bestemmer dermed ALT.
Kameraet vil helst ikke gå på en langsommere tid end 1/60 sek. fordi der så er risiko for at billedet bliver rystet. Blænden står på 2.8 - hvilket er største åbning - så her er ikke mere lys at hente. Det gav stadig ikke lys nok - så kameraet vælger at skrue helt op for lysfølsomheden - til 6400 ISO.
På skærmen så det egentlig OK ud - men på computeren kan man for alvor se, hvor grynet det er blevet. (Har du ikke set billedet i stor udgave - så klik lige på det nu).

Ofte har man dog mulighed for at gøre noget andet - hvis man vel og mærke opdager, at kameraet har tænkt sig at skru op for ISO'en.

Billedet til venstre er taget på "P" - hvor jeg har bestemt at ISO skal være 200.
Kameraet kan altså ikke røre ISO. Det kan justerer blænde og lukketid. Blænden ryger igen på fuld åbning 2.8 - men for at få lys nok, må lukketiden helt ned på ½ sekund. Med kameraet åbent så lang tid, kan jeg umuligt holde det stille nok i hånden - og billedet vil blive rystet. Jeg har brug for et stativ.
Det har jeg ikke med, så i stedet tager jeg en havestol - ligger kameraet på sædet - så det ligger helt stabilt - og tager så billedet. Og resultatet  - det bliver et helt andet.

Hvis du vil undgå mange af de grynede billeder - så find den indstilling på kameraet, hvor du bestemmer ISO - og stil den som udgangspunkt på en lav værdi 100 eller 200.
Kommer du så i en situation med lidt lys så skru op for ISO til fx. 400 - her er der normalt kun ganske lidt "gryn", og hold så øje med lukketiden.
1/60 kan normalt sagtens holdes - og har du en meget rolig hånd kan du måske også undgå rystede billeder ved 1/30 eller 1/15 sekund - især hvis kameraet har en anti-ryste funktion.
Bliver lukketiden for lav - så se dig om efter et "stativ". En stol, et bord, en dørkarm, et rækværk, en mur, en bil - der er mange muligheder - og ved at lægge en taske, en trøje - eller noget helt andet under - kan du ofte også justerer retningen.

Først - hvis der ikke er andre muligheder - kan du skrue op for ISO, så du undgår rystede billeder. Men så ved du, at det var den eneste mulighed for, at komme hjem med billedet - det var dig der valgte, et "grynet" billede frem for intet billede.
Lader du kameraet vælge ISO, så opdager du ikke altid når det går galt, fordi det på skærmen ser OK ud.

Prøv at tage billeder af helt den samme situation - men med forskellig ISO - og sammenlign billederne på computeren. Så har du en idé om, hvor galt det går når du skruer op for ISO - og hvad du dermed kan accepterer i en given situation.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

3. Styr skarpheden med blænde og zoom.

Blænden er en mekanisme i kameraets objektiv. Den består af nogle lameller, som sammen danner en næsten rund åbning. Blændeåbningens størrelse bestemmer, hvor meget lys der lukkes ind til billedsensoren i det øjeblik billedet tages. Åbningen kan variere i størrelse fra helt åben til kun en ganske lille åbning.
For at et billede bliver korrekt belyst kræves en helt bestemt kombination af blændeåbnng (hvor meget lys der kommer ind), lukketid (hvor længe der lukkes lys ind) og ISO (hvor lysfølsom billedsensoren er).
Hvis kameraet er indstillet på fuld automatik, behøver du ikke bekymrer dig om, hvordan blænden skal indstilles - det sørger kameraet selv for.
Har du ikke læst 2. undgå "grynede" billeder - kan du med fordel gøre det nu.

Hvorfor så bekymrer sig om blænden ?
Fordi blændeåbningens størrelse er afgørende for, hvor stor en del af billedet, der bliver skarpt - hvor stor dybdeskarpheden bliver.

- klik for et større billede

Jeg har været på terrassen igen for at fotograferer en blomst.
Se først på billede 1 & 2.
De er begge taget med vidvinkel - 24 mm - d.v.s. jeg kunne gå helt tæt på blomsten.

Forskellen på de 2 billeder er - at på billede 1 har jeg valgt blænde 32 og på billede 2 har jeg valgt blænde 2.8.
Det har jeg gjort ved at sætte kameraets programvælger på A el Av - i stedet for Auto eller P. På engelsk hedder blænde "apperture" - derfor A.
På A-indstillingen beslutter du, hvilken blænde kameraet skal benytte - mens automatikken finder en lukketid, der passer til, så billedet bliver korrekt belyst.
I parentesen har jeg skrevet den lukketid kameraet valgte.

Billede 1 bliver lidt rodet fordi alting er skarpt - mens billede 2 fremhæver blomsten, fordi baggrunden bliver sløret. I dette tilfælde virker virker en stor åbning (lille tal) altså bedst - og det vil også tit være en fordel til portrætter.
Hvis det havde været et landskab med forgrund, mellemgrund og baggrund, havde jeg måske været mere interesseret i at få alting mest muligt skarpt. Jeg kunne derfor til landskabet vælge blænde 32 (eller hvad der nu er dit kameras mindste åbning - største blændetal).
Men læg så mærke til lukketiden. Fordi blænde 32 er en meget lille åbning, skal der til være åbent i lang tid, for der kommer lys nok på sensoren. Lukketiden bliver 1/8 sek. i stedet for 1/1000 sek. ved blænde 2.8.
En 1/8 sek. er så langsomt at billedet helt sikkert bliver rystet. Derfor bliver du nødt til at finde noget at støtte kameraet på - eller sætte det på et stativ.

På billede 3 og 4 har jeg gjort det samme - men denne gang gik jeg længere væk og zoomede ind (70mm) på blomsten, så den fyldte næsten hele billedet som før.

Det man kan se er, at blænden ikke har samme effekt ved forskellige brændvidder.
På 24 mm og blænde 32 fås et billede, hvor både det er meget tæt på og det der er meget langt væk bliver skarpt.
På 70 mm og blænde 32 bliver er der en let sløring af den baggrund, som er langt væk. Det er altså ikke muligt at få alt skarpt ved 70 mm - selv ved mindste blændeåbning. 
Man kan også se at baggrunden sløres meget mere ved blænde 2.8 - når der benyttes 70 mm frem for 24 mm.

Jo mere tele (zoom) du bruger - jo mindre bliver dybdeskarpheden = det område i billedet som er skarpt.

Billedet er taget med 200 mm blænde 5 - og kun det forreste øje er skarpt.

Vil du have mest muligt skarpt i et billede skal du altså benytte vidvinkel og lille blændeåbning - tit godt til landskaber.
Vil du sløre forgrund og baggrund mest muligt, skal du bruge tele og størst mulig blændeåbning  - tit godt til fx. blomster og portrætter. 

Hvor stor en effekt du får afhænger af dit kamera. Med et kompaktkamera med en objektivdiameter på kun et par centimeter og kun 3-4 blændetrin, kan du ikke få så stor forskel i dybdeskarpheden, som med et spejlrefleksobjektiv der har en diameter på 6-7 centimeter og 2-3 gange så mange blændetrin.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

4. Styr bevægelser med lukketiden

Lukketiden er den tid kameraet lukker lys ind, når der tages et billede.
På de fleste kameraer kan lukketiden varierer et sted mellem 30 sek. og 1/4000 sek. - på nogle endda endnu hurtigere. De fleste kameraer har også en "BULP" funktion - hvor kameraet holdes åbent, så længe knappen holdes ned.
(Du kan med fordel læse tip 2 om "grynede billeder" inden du går videre).

Klik på billedet for at se det større

Jeg har fotograferet køkkenuret. Kameraet på "Program" og "ISO 100".
Der er ikke meget lys og kameraet vælger største blændeåbning - 2.8 - men lukketiden kan alligevel ikke blive hurtigere end 0,4 sek. Billedet bliver rystet.

En situation de fleste har oplevet både inde og ude, når lyset er svagt.
Jeg havde ingen blitz på her - men selv med blitz kan billeder blive rystede ved svag belysning. På de fleste kompaktkameraer rækker blitzen ikke meget mere end 7-8 meter, så hvis man fx. vil tage billeder af noget, der sker på en scene kan blitzen slet ikke lyse det op, og billedet bliver ofte rystet.

Som tommelfingerregel kan du undgå rystede billeder, hvis lukketiden er 1/60 sek. eller hurtigere. Bruger du kameraets Zoomfunktion - eller har du et teleobjektiv på dit spejlreflekskamera, så skal tiden være hurtigere. Som tommelfingerregel ikke en langsommere lukketid en den tele du bruger. Ved 200 mm skal du altså helst ikke under 1/200 sek.
(Tænk på hvor svært det er at holde en kikkert roligt. Når du zoomer - sætter du i princippet en kikkert for kameraet, og rystelser bliver tydeligere).

Når du fotograferer er det altså en fordel at holde lidt øje med lukketiden - og bliver den for langsom, så find noget at støtte kameraet på - eller skru evt. op for ISO (se tip 2)

Anti-ryste-funktion
En del kameraer har en indbygget anti-ryste-funktion, som kan slås til og fra.
Det har mit også - og her er et nyt billede af uret med funktionen slået til.

Klik på billedet for at se det større

Enkelt sagt så fungerer det ved at kameraet registrerer, hvilken vej du ryster kameraet - og så flytter det sensoren modsat for at ophæve din rystelse.
Så tjek om dit kamera har den mulighed.

Få kontrol med bevægelser i billedet...
Vil du selv bestemme over lukketiden, skal du sætte kameraet på den programfunktion der hedder "S". Nu er det dig, der vælger lukketiden, og kameraets automatik finder så en passende blænde, så billedet bliver korrekt belyst.
Hvis du fx. vil være sikker på at "fryse" hurtige bevægelser i sport eller motorløb, skal du vælge en hurtig lukketid. Ønsker du derimod, at man skal kunne se bevægelsen i billedet, skal du vælge en langsom tid.
Hvor hurtig eller hvor langsom en tid du skal bruge, må du prøve dig lidt frem med i den aktuelle situation.

Her er et par eksempler på at udnytte lukketiden kreativt;

Klik på billedet for at se det større

De 3 biler er alle kørt forbi mig med omkring 80 km i timen.
På det første har jeg valgt en lukketid på 1/400 sek. - og både baggrunden og bilen i fart bliver næsten skarpe.
På næste billede har jeg valgt en langsommere tid - nemlig 1/60 sek. Her når bilen at flytte sig mens kameraet er åbent og den bliver uskarp.
På sidste billeder er der også valgt 1/60 sek. - men her fulgte jeg bilen med kameraet mens den kørte forbi og tog så billedet da den var det rigtige sted.
Fordi jeg holder "samme fart" som bilen bliver den skarp - mens baggrunden nu bliver uskarp. Bemærk dog, at man tydeligt kan se bevægelsen i hjulene, som jo bevæger sig endnu hurtigere end bilen.

Klik på billedet for at se det større

Her 2 billeder af et vandløb taget fra samme sted. Kameraet var på stativ.
Det første billede er taget på 100 sek. -  langsomt nok til at man kan se bevægelse i vandet - men stadig et ret klart og skarpt billede.
På næste billeder har jeg brugt en ret langsom tid - ½ sek. - hvilket giver en helt anden effekt.

Da blænde og lukketid jo hænger sammen sker der også noget andet i vandløbsbillederne. På første billede har jeg sat en lidt hurtig lukketid - kameraet vælger derfor en lidt stor blændeåbning for at få lys nok ind. Stor blændeåbning betyder lille dybdeskarphed - så kun centrum af billedet - hvor jeg har fokuseret - er skarpt. Forgrund og baggrund bliver uskarpe.
På det andet billede, har jeg valgt en meget langsom tid - kameraet vælger derfor en meget lille blændeåbning, for at der ikke kommer for meget lys ind. Lille åbning betyder stor dybdeskarphed - og næsten hele billedet er nu skarpt (bortset selvfølgelig fra vandet som bevæger sig) Se mere i tip 3 om blænde.

Det sidste billede er fra en opgave jeg løste i foråret. Jeg skulle fotografere flere bygninger og det havde taget længere tid en forventet. Jeg skulle som det sidste bruge et billede af kirken - men det var faktisk blevet mørkt. Det var først i marts og klokken var ca. 20.
Jeg prøvede alligevel - da jeg så måske kunne spare en køretur en anden dag. Kameraet på stativ - og en tid på 30 sekunder + min eksterne blitz på fuld knald.
Jeg synes selv billedet blev meget godt og lidt anderledes. De hvide prikker i himlen er stjerner, som faktisk når at flytte sig en smule på de 30 sek.

Klik på billedet for at se det større.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

5. Få kontrol med udløseren halvt nede

A. Fokus

Hvis du vil komponerer et billede, så hovedmotivet ikke er i centrum, kan det være svært at få skarpheden til at ligge der, hvor du gerne vil.

Her var meningen at byskiltet skulle være skarpt, og baggrunden sløret. Men fordi kameraet fokuserer på det der er i centrum (den røde prik) - så er det i stedet baggrunden, som er blevet skarp og skiltet sløret.

Undersøg hvor dit kamera fokuserer - ofte kan du vælge mellem flere muligheder. Typisk kan der vælges mellem punktet lige i midten af søgeren (spot måling) eller et lidt større område i centrum af billedet (centervægtet) eller en "intelligent" funktion, der forsøger at gætte hovedmotivet uanset, hvor det er i billedet fx. ansigter.

Med spotmåling slået til, har langt de fleste digitalkameraer en funktion, hvor du kan rette kameraet mod det, der skal være skarpt - holde udløserknappen halvt nede (hvorved fokus låses) og så komponerer billedet ,som du vil, og til sidst trykke helt ned.

For at få skiltet skarpt rettede jeg nu kameraet mod skiltet - og holdt udløserknappen halvt nede - så der fokuseres på skiltet:

- billedet her ville jo normalt ikke være blevet taget - fordi knappen kun er halvt nede - men jeg har taget det med for illustrationens skyld.

Med knappen halvt nede drejer jeg nu kameraet så skiltet kommer ud i siden - trykker helt ned - og tager dette billede:

Resultatet blev som ønsket - skiltet er skarpt, selvom det ikke er i centrum.

B. Lysmåling

På nogle kameraer låses lysmålingen også, når udløserknappen trykkes halvt ned - andre har en særlig knap til den funktion - den hedder typisk AEL (automatisk eksponerings lås). Det er nemmest at styre, hvis funktionerne ligger i hver sin knap.

Tager du billeder af vand med mange reflekser, en hvid sandstrand eller sne - kan lysmåleren blive snydt. Lidt forenkler forklaret, tror lysmåleren der er meget mere lys, end der i virkeligheden er, og billedet bliver derfor for mørkt.
Det omvendt kan også ske. Hvis du fotograferer noget, som er meget mørkt /sort, vil billedet ofte blive for lyst - det der skulle være sort bliver gråt.

Hvis den type billeder bliver alt for lyse eller mørke, kan du prøve at rette kameraet mod noget med mere neutrale farver - holde lysmålingen der - komponerer billedet igen og trykke udløseren i bund.

Billedet her af en kop på vores havebord blev lidt for mørkt, fordi det meget hvide krus snyder lysmåleren:

Det hvide krus er næsten gråligt - og træet har for mørk en tone.

Jeg drejer i stedet kameraet så træet er i centrum af søgeren og holder min AEL-knap inde så lysmålingen låses her:

Med AEL-knappen trykket ind - retter jeg kameraet tilbage mod kruset og tager billedet:

Det hvide krus er nu hvidt - og træet ligner bedre vores bord.

Hvis kameraet snydes af fx. sne, vand eller måske en hvid kirke, kan det være et trick at rette kameraet mod et helt blåt sted i himlen og låse lysmålingen der.

Ligesom med fokus, kan dit kamera have flere indstillinger for, hvordan lyset måles - fx. "spot" - "centervægtet" eller "Gennemsnit".  Som udgangspunkt er Centervægtet god, fordi det ofte er her hovedmotivet er.
Får du behov for at låse lysmålingen og har kameraet stående på "centervæget" eller "gennemsnit" - er det vigtigt at det du måler lyset på fylder næsten hele billedfeltet - så der ikke stadig er fx. sne i den ene halvdel af billedet.
Med kameraet på "spotmåling" måles lyset i den lille markering du typisk har lige i centrum af søgeren - og du kan være noget mere præcis.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

6. Digital zoom kontra Optisk zoom.

Dette tip forklarer forskellen på optisk zoom og digital zoom - og viser eksempler på forskellen.
Det er derfor primært et tip til fotografering med  kompaktkamera - da den zoom man har på et spejlreflekskamera altid er optisk. 
Billederne er taget med dette Sony Cyber-shot, som er et typisk "kompaktkamera" eller "lommekamera", som de også kaldes.

De fleste kompaktkameraer har både "optisk" og "digital" zoom.

Optisk zoom
Med optisk zoom er det kameraets optik, som bringer motivet tættere på.
Man kan sige det er "ægte" zoom. Der er ingen forringelse af billedkvaliteten - det svarer til at man selv gik tættere på motivet.
Det kamera, jeg brugte, har 4 x optisk zoom.

Digital zoom
Når den optiske zoom ikke kan trække motivet tættere på, har de fleste kompaktkameraer en digital zoom, som tager over. Men nu bliver det "snyd" - eller computerberegning om man vil. Den digitale zoom trækker ikke motivet tættere på - men tager et udsnit af billedet og forstørrer - faktisk helt som hvis man zoomer ind på et billede på sin computer. Billedet bliver i en dårligere kvalitet - mindre skarpt og mere grynet.
Det kamera, jeg brugte, har 4 x digital zoom oven i de 4 x optisk zoom

Overgang for optisk- til digital zoom
Det er som regel ret tydeligt, hvornår kameraet går fra optisk til digital zoom.
Når den optiske zoom benyttes, kan du ofte både hører og se objektivet flytte sig. Hvis du forsætter med at zoom, og det pludseligt foregår helt lydløst, er du sikkert ovre i den digitale zoom.
De fleste kameraer har også en bjælke i søgeren og/eller på skærmen, som viser hvor meget der zoomes. Et sted på bjælken vil der typisk være et mærke som markerer overgangen. Ofte kan det også mærkes som et lille "hak" når du zoomer.

Tætter på en den optiske zoom kan klare
Hvis du vil tættere på et motiv end den optiske zoom kan klare, har du 3 muligheder;

1. Du kan tage billedet med maksimal optisk zoom, og så senere forstørre billedet yderligere på computeren.

2. Du kan zoome tættere på ved hjælp af den digitale zoom.

3. Du kan bevæge dig tættere på motivet.

Jeg har lavet en lille test så du kan se forskellen på de 3 metoder.

Jag satte et testark op på en hvid væg og tog et billede af det, uden at bruge nogen form for zoom.


Testarket fylder ikke meget i søgeren, og jeg vil gerne tættere på.

Nedenfor har jeg nu zoomet alt det ind, jeg kan, med den optiske zoom.
Det kalder vi "Billede A"


Testarket fylder stadig ikke hele søgeren.
Jeg kan nu vælge og stoppe her, og senere forstørre billedet på computeren, jeg kan benytte digital zoom for at komme tættere på - eller jeg kan flytte mig tættere på.

Til billedet nedenfor blev jeg stående - og zoomede yderligere ind med 4 gange digital zoom - så mit testark nu fylder hele billedet.

Det kalder vi "Billede B"

For at tage det sidste billede - nedenfor - zoomede jeg ud igen - så det kun er den optiske zoom der anvendes (som på billede A).
Herefter flyttede jeg mig fysisk så meget tættere på, at testarket fylder hele billedfeltet som på billede B.

Det kalder vi "Billede C"

Resultaterne...
Her på siden er det svært at bedømme, hvilken af metoderne ovenfor, der virker bedst.

Så jeg har valgt forstørre præcis den samme del af de 3 billeder op til et 10 x 15 cm foto, så forskellene bliver tydelige.
Det er en ret kraftig forstørrelse - så alle udsnit bliver lidt grynede, men der væsentlige forskelle.

A og B er næsten ens.
B er lidt mere klart og skarpt end A, og man kan konkluderer, at billedet bliver lidt bedre, når man benytter kameraets digitale zoom, frem for efterfølgende at forstørre billedet tilsvarende på computeren.
Kan dit kamera optage i RAW-format, vil der dog stort set ingen forskel være.

Billede C er væsentligt mere klart end A og B.
Konklusionen på det bliver, at hvis du vil tættere på et motiv end den optiske zoom kan klare, så er det langt bedre, at bevæge dig tættere på, fremfor at benytte digital zoom eller forstørre billedet på computeren.

(Hvis du klikker på billedet får du en endnu større udgave)

Min anbefaling er...
Slå den digitale zoom fra på dit kamera.
På den måde kommer du ikke til ved en fejl at benytte den digitale zoom - og få et dårligt resultat. Rigtig tit har du jo mulighed for i stedet at bevæge dig tættere på motivet, hvis den optiske zoom ikke bringer dig tæt nok på.

Kun hvis du ikke fysisk kan komme tættere på motivet, kan det måske betale sig at slå digital zoom til, fordi billedet så ofte bliver lidt bedre end den forstørrelse, du kan lave på computeren.
Men så ved du, hvad der sker - og er bevidst om, at det ikke bliver et fantastisk skarpt billede, du her får taget.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

7. Store næser med vidvinkel

Den typiske selfie er taget med en mobiltelefon i strakt arm, men ofte bilever resultatet mere sjovt end vellignende.
Denne uges tip handler om, hvordan du helt enkelt får bedre portrætter.
Specielt når der fotograferes med kompaktkamera - eller "lommekamera" - er mange vandt til bare at hive kameraet op og fotograferer med den indstilling kameraet har når det tændes.
Når et kompaktkamera med zoom tændes - er udgangsstillingen for objektivet normalt størst mulig vidvinkel.
Skal man tage et portræt kan man derfor være tilbøjelig til lige at træde et skridt eller to tættere på, for at få ansigtet til at fylde billedfeltet, frem for at begynde at fumle med zoomknappen.

Men resultatet bliver meget forskelligt.
Nedenfor ser du to portrætter af en pige, taget i helt samme opstilling.
Eneste forskel er at det øverste er taget på ca. ½ meters afstand med en vidvinkel på 26 mm mens det andet er taget på ca. 4 meters afstand med en 200 mm tele.
(Jeg har brugt et spejlreflekskamera, så du kan ikke helt sammenligne de angivne mm med et kompaktkamera)

Billederne taler nærmest for sig selv.
Hvis du vil give folk en stor næse, og lave et billede, som mere minder om en karikatur tegning - så brug vidvinkel tæt på. Men hvis du vil lave er pænere portræt, så gå i stedet et par skridt bagud og brug zoomen. 

Klik på billedet for at se det større

Tilbage til indholdsfortegnelsen

8. Rigtige farver med rigtig hvidbalance

Forskelligt lys har forskellige farver. Glødepærer og stearinlys har et rødligt lys, lysstofrør har ofte et grønligt, sollys midt på dagen er nærmest hvidt mens skumringens lys nærmer sig violet.
Det lyset rammer tage farve fra lyset. Et hvidt stykke papir er derfor reelt aldrig hvidt - men har farveskær efter det lys der rammer det.
Det tænker vi normalt ikke så meget over - fordi vi ved det er et hvidt stykke papir. Vores hjerne har derfor en tendens til at korrigerer farverne - så det papir vi ved er hvidt - også ser hvidt ud - selvom det faktisk ikke er det.

Et digitalkamera derimod registrerer det lys der er der. Men for at billederne ikke skal blive røde, blå eller grønne, har digitalkameraet en mulighed for at justerer hvidbalancen - så tingene ser ud  - omtrent som de ville have gjort i klart sollys - så fx. hvid bliver hvidt.
Men indstilling "AWB" - Automatic White Balance - automatisk hvidbalance - forsøger kameraet at registre, hvilken type lys der er det pågældende sted, og korrigere billedet efter det. Registrerer kameraet glødepærelys - trækkes der fx. noget rødt ud af billederne - for at undgå det røde skær.
Det går ofte godt - men nogle gange rammer kameraet ikke rigtigt. Fx. går det tit galt i sportshaller med lysstofrør - hvor billederne bliver lidt grønne.
Hvis dine billeder får et forkert farveskær, kan det derfor være en god ide selv at indstille hvidbalancen - altså fortælle kameraet hvilken type lys der er til stede.

Ofte har du nogle muligheder der minder om disse: - Automatisk - Klart dagslys - Overskyet - Skygge - Glødepærer - Lysstofrør - Blitz - Manuel indstilling

Ser farverne i dit billede forkerte ud - så prøv en anden indstilling - ligesom du selvfølgelig også med vilje kan indstille hvidbalancen "forkert" - for at få en anden tone i billedet.

Billederne nedenfor er taget lige efter solnedgang - og der er brugt en lille blizt.
D.v.s. 3 forskellige farver lys; det naturlige lys, blitzen og den indendørs belysning. Eneste forskel i optagelsen er at hvidbalancen på det venstre billede er sat til glødepærelys og på det højre til blitzlys.
Hvad er så korrekt ?
Det kommer nok an på, hvilken stemning man vil opnå.

Klik på billedet for at se det større

Nedenfor er 8 billeder fra stuen. Eneste forskel i optagelsen er indstillingen af hvidbalancen - samt at de 4 øverste er taget uden blitz - og de 4 nederste med blitz.
Lampen til venstre har en halogenpære, lampen over bordet en energisparepære. I skabet og i lampen på reolen sidder glødepærer, i akvariet sidder lysstofrør og på toppen af skabet står et stearinlys.
Sammen med blitzen en 5-6 forskellige lys - og de fleste steder belyses en flade af flere lyskilder. Hvad er korrekt hvidbalance her ?
Igen vil jeg mene det kommer lidt an på hvilken stemning du ønsker - eller hvilke dele af billedet du ønsker skal se mest korrekte ud.
Men ser du fx på bordpladen og væggen - er der store forskelle.

Klik på billedet for at se det større

Tilbage til indholdsfortegnelsen

9. Gå tæt på - også med kompaktkamera

Du kan få variation i dine billeder ved at gå helt tæt på - makrofoto kaldes det også. Mange kameraer og objektiver har en makro-indstilling - som typisk betyder, at der kan fokuseres på noget, som er meget tættere på end ellers.
Pr. definition er det dog først ægte makrofoto, hvis hvis motivet gengives 1:1 eller større - uden efterfølgende forstørrelse - og det kræver normalt særlige objektiver, mellemringe eller en bælg.
Men med almindeligt udstyr kommer man nu et stykke. Nedenfor er 4 billeder, som blot er taget som illustration til artiklen her - skarphed og lys er ikke helt optimalt - men det vigtigste var også at vise, hvor tæt man kan komme med almindeligt udstyr.

De 2 øverste billeder er taget med kompaktkamera og det indbyggede objektiv. De 2 andre er taget med et spejlreflekskamera med h.h.v. en 24-70 mm sat på 70 mm og et 100-300 mm objektiv sat på 300 mm og "makro indstilling".

- klik for større billede

Jeg er på alle billeder gået så tæt på blomsten som kameraet kunne fokusere.
Billederne er ikke yderligere forstørret - de viser altså hvad "søgeren så".

2 ting som måske overrasker:
Med kompaktkameraet kan man komme væsentlig tætter på ved maksimal vidvinkel - end man kan ved at zoome. De fleste vil nok automatisk zoom for at komme tæt på. Men kameraet kan fokuserer på noget, som er tættere på ved vidvinkelindstillingen.

Med spejlrefleks var det omvendt - her fik jeg største forstørrelse ved maksimal brændvidde.

Anden overraskelse er måske, at jeg kan komme lige så tæt på med kompaktkameraet som med min 300 mm med makroindstilling.

Så det er bare med at prøve, hvad dit kamera kan.
Stativ er en rigtig god hjælp - det samme er manuel fokus, hvis muligt.
Prøv at google "makro photo" og bliv inspireret.

Her et ægte makrofoto - lånt fra Wikipedia

Tilbage til indholdsfortegnelsen

10. Fyrværkeri

At fotograferer fyrværkeri er ikke så svært endda - men vil du have gode billeder så kræver det ofte lidt planlægning.
Billedeksemplerne er fra "Open-by-Night" i Randers - hvor jeg i sidste øjeblik fik den idé at køre ind at tage billeder af fyrværkeriet.
Billedet ovenfor er fint af fyrværkeriet - men dårligt komponeret.
Fordi jeg kom sent nåede jeg ikke at orienterer mig godt nok om, hvor man skød fra. Jeg regnede med der blev affyret foran den store silo - og at fyrværkeriet kom højere på himlen. Men i stedet endte silo og kran med at dække meget af fyrværkeriet.

Anden afdeling kom fra taget af P-huset, hvilket jeg ikke var forberedt på.
Igen er selve fyrværkeriet fint eksponeret - men bådene i forgrunden - og især lygtepælen er meget i vejen.

Jeg skynder mig gennem menneskemængden med et kamera på stativ - finder en ny placering og får et par enkelte skud uden lygtepælen - men stadig ikke særlig godt komponeret.

Jeg synes billeder af fyrværkeri alene på en sort himmel er lidt kedelige.
For mig er det lige så vigtigt at få noget af omgivelserne med - så man kan se hvor det foregik. Men da det jo er mørkt skal det være nogle markante ting, for man kan fortælle historien. Kan man få noget vand med - eller måske bygninger med meget glas - kan det give flotte spejlinger.

Og så lidt teknik.
Det er ikke sikkert dit kamera kan alle de ting jeg her foreslår - men så må du gøre hvad du kan - og ellers prøve dig lidt frem.

1. Brug stativ (lukketiderne bliver alt for lange til at du kan klarer dig uden)

2. Slå blitzen fra (den gør ingen gavn - og får måske kameraet til at vælge lukketider, som er for hurtige.

3. Brug lav ISO (fx 100 eller 200 for at undgå støj i alt det mørke)

4. Brug trådudløser / fjernudløser (for ikke at ryste med kameraet)

5. Stil kameraet på "Manuel"  (for at kunne styre blænde og lukketid).

6. Brug manuel fokusering (den automatiske virker ofte ikke i mørke)

7. Brug en blænde i midterområdet fx 8, 11 eller 16 - alt efter din optik.

8. Prøv dig frem med lukketider på omkring 2 - 10 sekunder. Eller hvis muligt vælg "BULP" så kameraet er åbent lige så længe som du trykker på udløseren. Tryk når raketten går og slip når lyset er væk - eller hold åbent så lang tid, at der kommer flere raketter med.

9. Har du ikke manuel funktion - se kig efter om der er et fyrværkeri-program.

10. Tænk over, hvad der ellers kommer med i billedet. Med kameraet på stativ kan du på forhånd beslutte en beskæring og indstille fokus - så behøver du ikke stå med næsen i kameraet når det går løs - men kan holde øje med himlen. Tjek især de første billeder for at se om det går som forventet - og vær klar til at korrigerer komposition og lukketid.

De 3 billeder ovenfor er alle taget på stativ, med en trådudløser, og en indstilling på ISO 200, blænde 11 og en lukketid på 2 sekunder.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

11. Om røde øjne

Dette tip er en forklaring på, hvorfor der kan opstå "røde øjne" på nogle billeder - og hvordan du kan undgå det.

De røde øjne opstår fordi blitzens kraftige lys - kommer ind gennem øjets pupil og oplyser de mange blodkar i den bagerste del af øjet.
Når der benyttes blitz - er det jo ofte fordi der er lidt lys. Når der er lidt lys lukker øjnenes pupiller mere op - så vi bedre kan se - man det giver så også en større åbning vi kan se ind i øjet ad.

Der er som regel størst risiko for røde øjne, når der benyttes kamera med en indbygget blitz - eller når der benyttes ekstern blitz på lang afstand.
Årsagen er, at her bliver indgangsvinkel og udgangsvinkel på lyset næsten den samme. Blitzens lys går ind af øjet - oplyser øjets bagvæg med de mange blodkar - og dette opfanges af kameraets objektiv.

Hvis man vil undgå eller mindske røde øjne er der generelt 3 muligheder:

1. Slå kameraets "anti-rødøje-funktion"  til - hvis en sådan findes. Det vil så bevirke at der udsendes en række små glimt fra blitzen inden det egentlige billede tages.
Det får øjnenes pupiller til at trække sig sammen - hullet bliver mindre - og dermed bliver den røde prik også meget mindre.
Ulempen er - at man ikke kan fotograferer særligt diskret.

2. Benyt en ekstern blitz - og eller benyt indirekte belysning. Dette er normalt kun en mulighed med et spejlreflekskamera.
Ved at få større afstand mellem blitz og objektiv - bliver vinklerne forskellige.
Ser personen direkte ind i kameraet - "ser" kameraet direkte ind på øjets bagvæg - men lyset - som nu kommer en smule mere fra siden - nu oplyser en lidt anden del af øjet - eller kommer måske slet ikke rigtig ind i øjet.

3. En sidste mulighed for at løse problemet er, at kameraet kan have en funktion som efterfølgende fjerner de røde pletter - eller det kan gøres med et billedbehandlingsprogram - som fx. det gratis Picasa.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

12. Giv billedfilerne sigende navne

Er du blevet træt af filnavne som _dcs5268 -  som hverken siger noget om hvor eller hvornår dine billeder er taget - så er det måske tid at omdøbe dem.
Det er noget tidskrævende, hvis man skal gøre det ved filerne enkeltvis - men v.h.a. et program som det gratis IrfanView - kan du omdøbe mange filer samtidig - og fx. give dem et mere sigende navn og et fortløbende nummer.
Billedet fra før kan nu fx komme til at hedde kreta2012_001.

Programmet kan desuden konverterer billedefiler til et andet format - eller ændre størrelsen fx til et bestemt antal pixels - hvis de skal bruges på nettet. Du kan også lægge en copyright tekst på, tilføje skarphed, konverterer til sort/hvid m.m.

Alle ændringer kan tilføjes alle billeder i en mappe på én gang - og de ændrede billeder kan gemmes i en ny mappe.

Det har jeg lavet en lille vejledning om - som du kan hente her  - eller du kan gå direkte til IrfanView's hjemmeside her:

Tilbage til indholdsfortegnelsen

13. Hvorfor større sensor er bedre

Mange er i tvivl om, hvad sensorstørrelse og antallet af mega pixels - MP - betyder for kvaliteten af billedet, så det vil jeg prøver at gøre lidt klart her.

Det er sensoren, der opfanger det lys, der lukkes ind (det svarer til den funktion filmen havde før). Antallet af MP er udtryk for antallet af lysfølsomme punkter på sensoren (antal punkter i længden x antal punkter i bredden = antal MP).

De fleste er med på at jo flere MP et kamera har - jo bedre kan billedet blive - jo flere punkter - jo mere detaljeret - eller jo mindre grynet vil billedet kunne blive.
MEN - sensorstørrelsen (og objektivet) betyder ofte mere.

Tegningen viser forskellige sensorstørrelser. (Men der findes endnu flere)
I "gamle" dage brugte alle spejlreflekskameraer og de fleste kompaktkameraer film med et negativ-format på 24 x 36 mm - og det format bruges stadig som reference.
I dag er det kun spejlrefleks i den dyre ende, som har en 24 x 36 mm sensor - de såkaldte full-frame kameraer.
Billigere spejlrefleks har typisk en mindre APS-C eller Micro Four Thirds sensor - de blå på tegningen. Kompaktkameraer har en endnu mindre sensor med en størrelse som de gule og røde.
Den mindste jeg har medtaget her er sensoren fra en iPhone4 - som kun har et areal der udgør 2% af en full-frame sensor - men har 5 MP.

Klik for større billede

Umiddelbart kunne man jo tro at en iPhone4 med et 5 MP kamera tager lige så gode billeder som et 5MP kompaktkamera. Eller at et kompaktkamera med 14 MP er lige så godt som et spejlrefleks kamera med 14 MP. Man kunne også tænke:  hvorfor give næsten det dobbelte for et full-frame spejlrefleks kamera, som "kun" har 21 MP - når jeg kan få et til det halve, som har 16-18 MP - det må jo være næsten lige så godt.

Forklaringen på, hvorfor en større sensor er bedre, selvom den ikke består af flere pixels - er at den enkelte pixel bliver større.
En pixel som er 5-10 gange større vil være langt bedre til at håndtere støj og skarphed og den kan opfange et langt større toneomfang - d.v.s. er bedre til at få detaljer i både meget lyse og meget mørke områder i det samme billede - end den lille pixel.
Der udvikles hele tiden og de små sensorer bliver bedre - men det gør de store også. Fx. kan både Canon og Nikons nye topmodeller fotografere i næsten mørke - uden billederne bliver grynede.
Generelt giver en mindre sensor altså mere støj ved høj ISO. Flere kompaktkameraer kan dog efterhånden optage i RAW-formatet - og det hjælper noget på støjen - og det giver bedre mulighed for efterfølgende i redigeringen at kompensere lidt for det mindre toneomfang.

Konklusionen er at antallet af MP selvfølgelig har betydning for billedkvaliteten - men det giver ikke mening kun at fokuserer på det.
Vigtigere er sensorstørrelse, objektivet og processoren (den computer i kameraet, som behandler informationerne).
Et ældre spejlreflekskamera med fx. en 10 MP sensor (men med en god processor og et godt objektiv) vil derfor typisk tage bedre billeder end et nyt kompaktkamera med fx en 16 MP sensor.

HVOR synlig forskellen bliver afhænger rigtig meget af, hvor meget billederne skal forstørres. Skal man "kun" bruge sine billeder som 10 x 15 cm print eller på computeren bliver forskellene selvfølgelig ikke så tydelige som, hvis de skal op i plakatstørrelse.
Reklame fotografer, hvis billeder ofte skal op i den størrelse bruger derfor også tit mellemformat kamera. De kan være på fx. 40 - 60 MP - og så med en sensor der er 3-4 gange større end et full-frame spejlrefleks. Men så er prisen måske også 200.000 kr. - eller mere.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

14. Tag billederne i den rigtige størrelse

I menuen på dit digitalkamera, har du mulighed for at stille det til at optage billederne i forskellige størrelser. Det kan være angivet lidt forskelligt. Måske du kan vælge mellem forskellige billedstørrelser i pixels - fx. 480 x 640 pixels - eller du kan vælge mellem filer som er M - S eller L (og så må du tjekke i manualen, hvilken størrelse det dækker over) - eller der kan være angivet, hvor meget filen forventes at fylde - fx. 5 MB - igen må du tjekke manualen for størrelse i pixels.

Her er et eksempel fra en manual for et Canon IXUS kompaktkamera:

Samtidig kan du måske også indstille kvaliteten - d.v.s. hvor meget billedet komprimeres. Endnu et eksempel fra samme manual:

En pixel - er den mindste enhed i et billede - og den kan kun have én farve.
Antallet af pixels er lig antallet af prikker i billedet på hver led - det er samme måde som man angiver kvaliteten af en computerskærm.

Hvad skal du så vælge?
Måske er du fristet til at vælge mindste størrelse og høj komprimering, fordi der så kan være mange flere billeder på dit hukommelseskort.
På et af mine spejlreflekskameraer, kan der på et 8 GB kort, kun være 406 billeder i bedste kvalitet, mens der kan være 4601 billeder i den dårligste kvalitet.

Men hvis 4601 billeder skal presses sammen på samme plads som de 406 - ja så bliver der ikke plads til lige så mange data fra det enkelte billede - og det er afgørende for, hvor store billederne bagefter kan vises i en fornuftig kvalitet.

Ved du ikke helt, hvad du skal bruge billederne til, er min anbefaling derfor, at tage dem i bedst mulige kvalitet d.v.s. største billede størrelse og mindste kompression.
(Den indstilling, der gør, at der kan være færrest billeder på kortet).

Vil du spare på pladsen - fx. i forbindelse med en ferie - så tænk over, hvad du skal med billederne bagefter. Er målet, at billederne skal vises på computeren og fylde hele skærmen - så tjek din skærmopløsning. Den skærm jeg lige nu arbejder på er en 24" skærm med en bredde på 1920 pixel.
Du kan tjekke din egen skærmopløsning ved at højreklikke et sted på skrivebordet - og tjekke i "Egenskaber", "Skærmindstillinger" eller lignende.

Er målet at billederne skal på en hjemmeside - så tjek andre billeder på det samme sted. Du kan altid højreklikke på et billede på en hjemmeside - vælge egenskaber - og se billedets størrelse i pixel. (Prøv med et af billederne på siden her - dem der fylder hele bredden er 470 pixels).

Skal dine billeder printes i god kvalitet, så er det lidt mere kompliceret - men en god tommelfingerregel er, at du skal sætte 2 nuller efter den ønskede størrelse i cm - så har du størrelsen i pixels som dit billede mindst skal fylde.
En fil, der skal printes til et 10 x 15 cm billede i god kvalitet, skal altså helst være min. 1000 x 1500 pixels. (Optimalt 1181 x 1772).
Vil du printe i 20 x 30 cm, har du derfor brug for en fil på min. 2000 x 3000 pixels.

Du kan selvfølgelig godt forstørre en lille fil på computeren - eller printe en fil større end den er egnet til - men så bliver kvaliteten dårligere. De små detaljer forsvinder, og du begynder at kunne se de enkelte punkter i billedet.
Du kan også bede et billedredigeringsprogram om at ændre størrelsen og opløsningen til noget, der er større end originalen - men det bliver en computerberegning - og programmet kan ikke trylle. Detaljer, der ikke findes på det originale billede, kan programmet ikke regne sig frem til - kun gøre tingene knap så "kantede" - eller knap så pixelerede.

På billedet nedenfor, har jeg indsat det samme billede - men i forskellige opløsninger, så du kan se forskellen. Klik på "klik for større billede" for at se forskellene tydeligt. Den helt store forskel vil kun ses på et print - eller hvis du  zoomer ind - når det store billede er hentet.
Tryk på "Ctrl" & "+" for at zoome ind - og på "Ctrl" & "-" for at zoome ud igen.

Klik for større billede

Tilbage til indholdsfortegnelsen

15. JPEG, RAW eller PNG ?

Et Word-dokument har efternavnet "doc" og en Excel-fil slutter på "xls". Det er forskellige filtyper - med forskellige egenskaber, der egner sig til forskellige opgaver - og skal åbnes med det rigtige program, for at du kan se indholdet.
På samme vis findes der forskellige billedformater - som egner sig til forskellige opgaver - og som i nogle tilfælde - kun kan åbnes af bestemte programmer.

Der findes mange artikler om filformater på nettet - her får du kun en meget kort guide:

Optagelse:
De fleste kameraer gemmer billederne i JPEG / JPG formatet. Det er et udmærket "standard" format til fotos. Det giver ikke alt for store filer, det gengiver 16 millioner farver og de fleste programmer og webbrowsere kan åbne filerne. En ulempe er dog at filerne komprimeres forholdsvist hårdt, hvilket kan gå ud over kvaliteten - fx. farvenuancer, fine detaljer, kontrast o.s.v.
Mange nyere digitalkameraer kan også gemme i RAW-formatet. Fordelen ved disse filer er, at de ikke komprimeres - du har alle de "rå" data. Ud over et billede med bl.a. flere nuancer, har du også langt bedre mulighed for redigerer billedet uden tab - fx. få detaljer frem i meget lyse eller mørke områder og du kan fx. let justere hvidbalancen.
Ulempen er, at hver kameraproducent har sit eget RAW-format, at filerne er væsentligt større end JPG-filer, og at ikke alle programmer kan åbne filerne - fx. kan du ikke se dem i Windows Stifinder.
Men kan du optage i RAW-format, så fulgte der ret sikkert et program med dit kamera, som kan åbne filerne og redigerer dem, hvorefter de kan gemmes fx. som DNG-filer, der er et standard RAW-format - eller de kan gemmes som JPG-filer.
Hvis du mulighed for det - og har lyst til at redigerer dine billeder - vil jeg klart anbefale RAW.

Print:
Skal du have fremkaldt dine billeder hos et laboratorium, så er det mest almindelige at sende en JPG-fil.

Nettet:
Til fotos på nettet vil jeg anbefale JPG eller PNG - primært JPG.
De gengiver begge 16 millioner farver - PNG har dog den fordel, at der kan arbejdes med flere transparente farver, hvis man har behov for det.
GIF-filer er ofte mindre - og derfor hurtigere at læse ind på en hjemmeside, men egner sig ikke til fotos, da de kun kan gengive 256 farver. GIF er bedre til simplere grafik. Kan kun arbejde med én transparent farve.

Du kan læse meget mere om filformater her. 

Tilbage til indholdsfortegnelsen

16. Undgå problemer med dine hukommelseskort

Har du oplevet fejl på dine hukommelseskort til kameraet ?
Er der pludselig billeder du ikke har kunnet overføre til computeren ?

Det kan jeg faktisk ikke huske at jeg har prøvet - måske er det fordi jeg følger de fleste af disse rutiner:

1. Brug kort af god kvalitet - køb kendte mærker.
    Et kort kan bruges mange, mange gange - så det kan ikke betale sig at spare.
2. Sørg for at kameraet er færdig med at skrive til kortet inden du fjerne det.
    Ellers risikerer du fejl, fordi processen ikke blev færdig. Sluk også gerne kameraet inden du fjerner kortet.
3. Sørg for at computeren ikke arbejder med kortet når du fjerner det.
    Ellers risikerer du fejl fordi processen ikke blev færdig. Hvis en lampe på kortlæseren blinker - arbejdes der på kortet.
4. Formater kortet i kameraet.
    Om du sletter filer fra kortet mens det sidder i kameraet eller i computerens kortlæser gør ikke så meget.
    Men når kortet er tømt, er det en god idé et formaterer det - og det skal du altid gøre i kameraet.
    Når jeg har flyttet de filer jeg skal bruge fra kortet, formaterer jeg det altid i kameraet - det sletter samtidig alt.
5. Stop med at fotografere, hvis batteriet er næsten tomt, eller kortet næsten fyldt.
    Hvis overførslen af et billede stopper inden den er færdig - fordi kortet er fyldt - eller strømmen løber ud - risikerer du fejl på kortet.

Læs mere om at passe på dine kort - på Digitalfoto.dk  

Tilbage til indholdsfortegnelsen

17. Importer og organiser dine billeder med Windows Stifinder

Jeg oplever ofte at folk "farer lidt vild" når de skal flytte billeder fra kameraet og ind på computeren - og at de har svært ved bagefter at holde styr på billederne.

Ofte tror jeg det er fordi man bruger en "import-funktion" - enten fra et billedbehandlingsprogram - eller fra kameraets medfølgende software.
Det kan virke smart - men efterfølgende kan det være svært at overskue, hvor billederne er endt, og man kan have svært ved at finde dem igen, hvis man fx. har brug for at indsætte et billede i et dokument, sende det til fremkaldelse eller maile det til en ven.

Næste forhindring kan være at man skifte kamera, og der så følger ny software med, som man skal sætte sig ind i.

Mit forslag er at man dropper import funktionerne - og så blot benytter Windows stifinder.
Her har man fuldt overblik over, hvad der foregår, men ved hvor billederne ender, og det er nemt at flytte rundt med dem, lave nye mapper, slette og kopierer.
Windows stifinder har enda en diasshow-funktion.
Lærer du at bruge Stifinder, er det helt samme fremgangsmåde, uanset om du skal flytte billeder direkte fra et kamera, fra en kortlæser, fra en USB nøgle eller  til og fra en ekstern harddisk.
Og det er samme metoder hvis du skal flytte rundt på alle mulige andre dokumenter og filer.

Jeg har lavet en lille artikel som du kan hente ved at klikke her:   Import og organisering af billeder med Stifinder - pdf-dokument

Der står også lidt om bckup i artiklen.

Du finder stifinder ved at klikke på den gule mappe neders til venstre på din skærm - eller ved at øjreklikke på start / windows-symbolet.

18. Tip til fotografering af konfirmander

Når jeg ser familier tage billeder af deres konfirmand ved kirken - ser jeg meget ofte 2 ting:
Konfirmanden bliver stillet på sydsiden af kirken - med solen i hovedet - og helt klods op ad kirkemuren.

Selvfølgelig kan man tage et billede der - det giver bare en række udfordringer - især for den uerfarne fotograf:
- Den skarpe sol gør at konfirmand - og evt. resten af familien - kniber øjnene sammen.
- Solen på den hvide kjole - og måske også en hvid kirkemur - er en udfordring for kameraets lysmåler, fordi kameraet i princippet regner med at alt skal være 16% grå - selvom alting her faktisk skal være meget lyst.
Resultatet bliver ofte at billedet bliver for mørkt, hvis du bruger ren automatik.
- Ved at stille konfirmanden helt op ad muren - bliver muren og konfirmand lige skarpe - og tiltrækker sig derfor lige meget opmærksomhed.

Så mine 2 tip:
Find et skyggefuldt sted.
Så er der ingen der får sol i øjnene, der bliver ingen hårde skygger, og det er meget nemmere for kameraet at ramme rigtigt.   

Træk konfirmanden væk fra baggrunden
Jo større afstand - jo mere sløret bliver baggrunden, og fokus bliver på konfirmanden

   

Et eksempel på skygge og sol. Sol billedet kunne være værre - men detaljerne i kjolen er helt forsvundet på fronten.

Tilbage til indholdsfortegnelsen

Tilbage til toppen af tips-siden

Klik ”SYNES GODT OM”  LindFoto.dk...
- og få besked når der kommer nye tips på siden.

Jeg løser fotoopgaver for private - virksomheder og skoler.
Læs meget mere om det på LindFoto.dk

Denne side er lavet til LindFoto.dk på Facebook
Alle billeder © Dirch Lind / LindFoto.dk