Reparation af gamle fotografier & Kopiering af billeder uden negativ
Trænger det gamle billede til at blive frisket op ?
Har du fotos liggende, hvor negativet mangler ?
Jeg scanner dit originale foto og bearbejder det på computeren.
Der sker altså intet med originalen.
Størrelse & Beskæring
Forholdet mellem siderne på de gamle billeder passer af og til ikke med de papirformater vi bruger i dag, men du bestemmer selv formatet på kopierne.
Du kan få billedet i nøjagtig 1:1.
Vil du have kopierne i samme størrelse som originalen, bestiller du blot det.
Du kan evt. bede om at få en hvid kant lagt på, så en evt. ramme ikke tager noget af det originale billede.
Du kan få billedet tilpasset de moderne formater fx. 10 x 15 cm eller 20 x 30 cm.
Ønsker du kopien i et andet format end originalen, kan det være jeg må skære lidt fra i enten højden eller bredden, for at få formatet til at passe.
I nogle tilfælde – som det øverste eksempel her på siden – kan jeg også “lægge til”, så det gamle foto får et af de nye formater, uden at der mistes noget.
Forstørrelser
Der kan sagtens laves en kopi, som er større end originalen – men på et tidspunkt går det selvfølgelig ud over skarpheden.
Ofte kan skarphed og kontrast på det gamle foto dog forbedres kunstigt på computeren, så kopierne faktisk kommer til at se skarpere ud, selvom de er blevet større end originalen.
Reparation / restaurering af gamle fotografier
Hvis billedet har taget skade, eller hvis der skal “bygges på” billedet, for at undgå beskæring, kræver det noget mere arbejde ved computeren, og er derfor dyrere.
Hvis der mangler væsentlige dele af billedet som du ønsker genskabt, vil jeg godt se det, inden jeg lover noget – og inden jeg giver dig en pris..
Man kan meget med billedbehandling – men det er svært at “trylle” noget frem som er helt forsvundet, og ikke kan hentes andre steder i billedet.
På det øverste eksempel her på siden sad ingen af skaderne på “kritiske” steder – fx. i ansigtet – og billedet var derfor forholdsvis enkelt at reparere – ca. 15 min.
Sådan gør du..
Tag billedet ud af en evt. ramme og send eller aflever det til mig sammen med dine ønsker til, hvad der skal gøres.
Er det meget besværligt at få billedet ud af rammen – eller vil det ødelægge enten billede eller ramme – så er det også muligt at jeg kan affotografere billedet – mens det sidder i rammen. Det er lidt dyrere end en scanning, og bliver også typiske en lille smule dårligere p.g.a. glasset.
Jeg giver gerne et tilbud inden arbejdet udføres – her er du velkommen til blot at tage et billede af billedet – med din telefon eller andet kamera – gerne i dagslys – og så maile det til mig.
Jeg har studie ved Randers – men løser denne type opgaver for kunder i hele landet – så ring eller mail bare.
Priser
Du finder priserne på scanning, affotografering. billedbehandling og nye kopier i prislisten.