skip to Main Content
LindFoto.dk - Et godt billede til en god pris. Din fotograf mellem Randers og Viborg - Løser opgaver for private, virksomheder, skoler og institutioner.

I samarbejde med Ikast Lokalhistoriske Arkiv …

Fotograf Menny Gandrups digitaliserede glasplader..

Menny Gandrup var fotograf i Ikast fra ca. 1910 – 1935.
Hun er født i Rønde i 1882 og død i Ikast 1948.
Hun havde eget fotostudie på Bredgade, hvor mange af byens familier er blevet portrætteret.
Billederne blev optaget på glasplade-negativer, hvorfra der så kunne laves papirprint.
Tilbage i 1984 fik Arkivet overdraget ca. 1800 af disse glasplader, der havde ligget på et loft i mange år. De lå ikke i rækkefølge, og der er ingen informationer om, hvem der er på billederne. Enkelte billeder har været digitaliseret, men nu har Ikast Lokalhistoriske Arkiv fået affotograferet glaspladerne, så de er digitalt tilgængelige.

Arkivet har brug for din hjælp…
Vi vil rigtig gerne finde ud af, hvem der er på billederne.
Derfor er de alle blevet printet og ligger for tiden til gennemsyn på Lokalhistorisk Arkiv på Ikast Bibliotek – Grønnegade 25, Ikast.
Men de er også lagt online, så du kan se billederne hjemmefra.
Opdelingen er den samme som de 12 kasser billederne ligger i på arkivet – men ellers er der ikke så meget system i billederne – nogle er forsøgt sorteret kronologisk og, andre er sorteret efter motivtypen – fx. brudpar.
I kasse 12 er der 4 billeder af en ukendt fotograf, samt billeder fra fotograf Helga Rasmussen.

Sådan gør du…
Klik på et af linkene nedenfor – og et galleri lukker op.
Galleriet begynder automatisk at skifte billeder, når du klikker på pilen øverst til højre  – men det stopper, hvis du fx. klikker på et bestemt billede eller bruger piletasterne på dit tastatur – og herefter kan du selv bladre i billederne.

Genkender du nogen på billederne, kan du sende dine oplysninger i en mail til
S
kriv gerne hvilken “kasse” + Billedets nummer som du finder under billedet i venstre side – fx. MG-0167  + hvad du ved om billedet;
Fx: Hvem er på billedet – navn og efternavn. Hvem er de i familie med – og hvordan. Hvornår er billedet ca. taget – og måske i hvilken anledning. Evt. også hvilken adresse, hvis det er et udendørs foto.

Billeder til dig selv…
Du har mulighed for at downloade et billede ved at højre-klikke på det – og alt efter dit system – vælge noget i retningen af “gem som”.
Du har også mulighed for at købe et print ved at skrive til LindFoto.dk – som har lavet affotograferingen – se mere her

Link til gallerierne…

KASSE 1 – Menny Gandrup – Blandede familiebilleder

KASSE 2 – Menny Gandrup – Blandede familiebilleder

KASSE 3 – Menny Gandrup – Blandede familiebilleder

KASSE 4 – Menny Gandrup – Blandede familiebilleder + Udendørs + Bygninger + Håndværkere

KASSE 5 – Menny Gandrup – Blandede familiebilleder + Udendørs

KASSE 6 – Menny Gandrup – Mange brudepar + lidt grupper + Blandede familiebilleder

KASSE 7 – Menny Gandrup – Mange portrætter af mænd + Blandede familiebilleder

KASSE 8 – Menny Gandrup – Portrætter af kvinder

KASSE 9 – Menny Gandrup – Blandede familiebilleder

KASSE 10 – Menny Gandrup – Portrætter af børn

KASSE 11 – Menny Gandrup – Blandede familiebilleder

KASSE 12 – Ukendt – Postkort + Ikast Bibliotek

KASSE 12A – Menny Gandrup – Blandede familiebilleder

KASSE 1 2B- Menny Gandrup – Blandede familiebilleder

KASSE 12C- Helga Rasmussen – Blandede familiebilleder – udendørs

Back To Top