LindFoto.dk holder til på …
Læsten Gamle Skole – Kirkestien 3, Læsten – 8920 Randers NV
Skolens historie
Halvdelen af bygningen er fra ca.1877, og er bygget som skole med lærerbolig og ét klasseværelse.
Den anden halvdel med endnu et klasseværelse og en gymnastiksal er fra ca. 1940.
Skolen blev nedlagt i 1961 – hvorefter eleverne måtte til Sønderbæk.
I knap 20 år husede bygningerne en møbelfabrik, herefter overtog en almindelig familie og vi har selv boet her siden foråret 1998.
En skole, er jo et sted, som mange har et eller andet forhold til, og jeg vil gerne prøve at sikre så meget som muligt af den historie, der findes omkring skolen, inden den går tabt.
Jeg prøver derfor at samle så mange billeder som muligt fra skolen.
Det kan både være billeder med skolen udefra og indefra – men meget gerne også klassebilleder.
Billeder fra dengang der var skole på Kirkestien 5 og 7 er også velkomne – samt billeder fra den periode, hvor der var møbelfabrik på skolen.
Har du billeder ?
Hvis du har billeder liggende, vil jeg derfor meget gerne låne dem én dag eller to, så jeg kan lave en kopi.
(Der sker ikke spor med din original – og jeg henter og bringer gerne, hvis det er her i nærheden)
Kender du nogen på billederne ?
En af ideerne er også, at få sat navn på så mange af personerne på billederne, som muligt.
Sammen med klassebillederne er der derfor en navneoversigt, med de navne, som er kendte.
Men har du tilføjelser – eller finder du fejl – hører jeg meget gerne fra dig.
Se billeder
På resten af siden herunder har jeg en rækker omtrentligt daterede billeder af skolen – inde og ude.
Flere billeder finder du på disse 2 sider:
“Klassebilleder” – daterede billeder med hele skolen – eller en større gruppe elever – fra skolen og på ture
“Billeder fra Læsten og Læsten skole“ – enkelte måske fra andre steder – fra perioden 1914 – 1922 – udlånt af familien Munch-Steensgaard.
Ca. 1915-16
ca. 1916
1994