skip to Main Content
LindFoto.dk - Et godt billede til en god pris. Din fotograf mellem Randers og Viborg - Løser opgaver for private, virksomheder, skoler og institutioner.

Information om bestilling af puslespil med eget foto fra amerikanske Jigsaw2order

Skulle der være forskel på det jeg skriver, og det der står på firmaets hjemmeside – vil det altid være deres oplysninger, som er gældende.
– du kommer tilbage til siden om danske puslespil her

Størrelser
Alle mål er i inch. En inch er 2,54 cm.

Et puslespil på 10 x 12 in er dermed ca. 25,4 x 30,5 cm.

Der fås både kvadratiske, runde, ovale og hjerteformede puslespil.

Brikker
Læg mærke til at nogle puslespil har store brikker (large Pieces) og de øvrige har almindelige små brikker.
Puslespil med færre og større brikker, egner sig generelt bedst til mindre børn og omvendt.

Antallet af brikker går fra de mindste på 6 brikker til de store med 500 – 1000.

Kvalitet
Alle puslespil trykkes i god kvalitet på 1,2 mm karton.

Normalt leveres brikkerne løst i en pose – i en kasse.
I kassen ligger også et professionelt print af billedet, som kan bruges til at se efter.

Man kan bede om at printet monteres uden på kassen.
Og man kan bede om at få puslespillet leveret samlet – kan det ikke være i kassen – deles det i sektioner.

Fotos
Billeder fremsendes nemmest vi mail. Til de helt store puslespil kræver det et rigtig godt billede. Er billed-filen for stor til at sende vedhæftet en mail – er der links stil et par gratis services, hvor  du kan sende større filer. Du kan også sende en Cd med posten.

Levering
Pakken sendes med pakkefirmaet FedEx. Fragten afhænger af størrelse og vægt – men kan ses til sidst i bestillingen.
Som udgangspunkt koster det 25$ for levering af 1 puslespil – mens 2 puslespil kun koster ca. 28,70 $.
Så leveringen bliver betydeligt billigere pr. stk. hvis du bestiller flere.

Fra de har modtaget et anvendeligt billede, går der op til 13 dage inden puslespillet når frem. Ved de stor puslespil på 1200 og 1500 brikker skal man regne med op til yderligere 7 dage.

Rabat
Til virksomheder eller andre som vil bestille mere end 10 ens puslespil til gaver, reklame eller salg gives der rabatter.
Her skal du maile for at få et tilbud.

Priser
Alle priser er i US dollars.
1 dollar er ca. 5,40 danske kroner (marts 2014)
Tjek aktuel valutakurs her (åbner nyt vindue)      

Puslespil med dit foto - leveres normalt usamlet pakket i en æske, sammen med et kvalitetsprint af motivet.

Puslespil med dit eget billede - fra 30 til 1000 brikker.

Puslespil med dit foto - kan også leveres i en æske med billedet monteret på forsiden

Back To Top